De fleste mennesker sætter pris på at tage sig godt ud hver eneste dag. Især kvinder går højt op i modetøj – mere end mænd i hvert fald. Dette ses tydeligt i detailhandelen hvor langt de fleste modebutikker henvender sig til det kvindelige publikum.
Kvinder i alle aldre, fra teenagere til seniorer, har mulighed for at klæde sig smukt og moderigtigt. Men hvad indebærer dette egentlig – og er det nødvendigt at betale spidsen af en jetjager for at komme til at fremstå top trendy?
Mix og match med sans for detaljen
Det at kvinder udelukkende vil have dyrt modetøj i garderoben må siges at være en sandhed med modifikationer. Faktisk er det de færreste ægte mode og kvalitets bevidste kvinder som bruger formuer på det nyeste og dyreste tøj fra de mest eksklusive designere.
Det mest raffinerede udtryk opnås nemlig ikke ved udelukkende at være iført matchende beklædningsdele i 100% samme stil. Du får et langt smartere look ved at blande stilarter – til en vis grad, naturligvis. Og så opnår du samtidig et helt unikt look som ingen andre har.
En smart accessory kan peppe et helt outfit op
Du kan for eksempel vælge at fokusere på de raffinerede detaljer i dit outfit. En billig basis garderobe kan komme til at ligne en million med det rette bælte, et elegant og tidløst smykke, eller måske en top moderne skuldertaske som virkelig kan sætte prikken over i’et.
Når du på den måde skaber din helt egen stil kan du for meget få penge komme til at se bragende godt ud. Og det uden at skulle fylde din garderobe op med dyre designer varer.
Genbrug – det nye guld
En særdeles stærk trend, som kun er blevet skarpere inden for de seneste ti år, er genbrug. Vi har alle fået et højere fokus på forbrugersamfundets forbandelser og den belastning fremstilling af tøj lægger på klima og miljø.
Derfor er det blevet populært at reagere mod brug og smid væk mentaliteten, og i stedet købe brugt tøj. Mange web portaler tilbyder brugerne at kunne oprette annoncer for brugt tøj som så kan sælges til købere over hele landet. Og rundt omkring i byerne skyder de trendy luksus genbrugsbutikker op som paddehatte, med hylder og stativer fyldt med vintage second hand tøj til meget små penge.
Mix nyt med gammelt – for det perfekte udtryk
Har du sans for at finde de smukkeste kjoler, drager, bukser, bluser eller accessories kan du således gøre et kup i en genbrugsforretning.
Finder du smukke brugte designervarer kan du med fordel som beskrevet oven for mixe og matche med en neutral basis garderobe – og dermed opnå det flotteste look uden at det koster dig en bondegård!